Aktuelt


Generalforsamling: 4.3. 2017 kl 14.00 til 15.30 i lægeurtehaven
Haven åbner: 1. maj 
Grundlovsmøde: 5. juni kl. 11.30 - 14.00.

 



 

Åbningstider

Fra 1 maj – 1. oktober
dagligt åbent 10 - 16
 
Tirsdag lukket,
undtagen i skolernes sommerferie

Entre til besøgshaven

Voksne 20 kr.
Børn under 14 år gratis
Fri adgang til butik og café
Rundvisning og guidning kan bestilles
.

Se vores smiley

smiley

Dyr og fugle

raadyrDer findes ingen nyere, grundige undersøgelser af pattedyrfaunaen på Endelave –  men  de arter, der nævnes her, ved vi med sikkerhed  findes  på øen.: Pindsvin, spidsmus, hare, brun rotte, husmus. Ræv har i flere omgange været udryddet , men i isvintre er der så sket ny indvandring, og der er nu en fast bestand af ræve på Endelave. Marsvin findes i fast bestand i havet nær øen, bl.a. kan den lille hval ses i farvandet syd, øst og nord for øen, og man kan ofte se småflokke fra færgen. Spættet sæl lever også i havet ud for Endelave, især i farvandet vest for øen. De holder ofte til på Møllegrunden, som kan ses fra færgen kort tid før indsejling til havnen. Rådyr ses meget jævnligt overalt på Endelave, bl.a. i haverne og på de mangegræsmarker
 
Det menes, at rådyrene første gang er indført i 1950 erne, og sidenhen er der i flere omgange blevet tilført nye dyr til øen. Kaninen er så afgjort Endelaves mest kendte pattedyr. Den sætter præg på næsten hele øen med de store kolonier af huller overalt i levende hegn og andre egnede steder.  Oprindeligt er kaninen blevet udsat på Endelave i 1920 erne med 4 par, som siden er blevet til mange tusinde dyr. Der har flere gange været myxomatose (kaninpest) blandt øens kaniner, en sygdom der går hårdt ud over bestanden. Senest hærgede myxomatosen i 2007/2008 efter at bestanden i sommeren 2007 havde været meget høj.
 
 
 
Padder og krybdyr
Kun 5 arter af padder og krybdyr findes på Endelave. Lille vandsalamander er almindelig ved Lynger og Louisenlind. Strandtudse er almindelig og findes i mange vådområder, bl.a. ved Flasken, mens springfrø er fundet flere gange, men tilsyneladende ikke er almindelig. Stålorm er meget almindelig og udbredt over hele øen, den ses ofte både i naturen og i haver og på veje. Snogen ses ikke så ofte, men er sandsynligvis ret almindelig og udbredt.
 
 
 
kaninFugle
Endelaves fugleliv er stærkt præget af øens beliggenhed i et lavvandet havområde. Stort set hele havområdet nord for Endelave til Gyllingnæs og Samsø er under 10 m. dybt, hvilket giver gode betingelser for bl. a. rastende dykænder. De lavvandede områder tættest på Endelaves kyster (3.400 ha er under 2 m. dybt) udbyder sammen  med sandvaderne og strandengene raste- og fourageringsmuligheder for mange andre fugle. Disse forhold gør at fuglearter som Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Skarv,Hjejle, Lille Kobbersneppe og Alm. Ryle forekommer i tusindtal, når der er flest, og arter som Gravand, Mørkbuget Knortegås, Strandskade, Rødben og Hættemåge tælles i hundreder.
Der er mange gode steder at observere fugle på Endelave.  Fuglereservatet Flasken, som alt efter årstiden bl. a. byder på Knortegæs, ænder og ikke mindst en lang række vade- og strandengsfugle, Kloben, som bl. a. byder på gæs og ynglende Knarand (uregelmæssigt), Klinten, som byder på Tejst og Digesvaler, øens vestspids, hvorfra der med teleskopkikkert er udsigt til Møllegrundens 1.000-2.000 Skarver (og sæler), skovene ved Louisenlund, som bl.a. byder på (uregelmæssigt) ynglende Huldue, samt ikke mindst Lynger og det fredede naturområde Øvre, som udover landfuglene giver gode observationer af havfugle fra stranden.
 
 
 
Endelave er, hvad den vilde flora angår, en meget velundersøgt ø, og hvis man ser samlet på de botaniske undersøgelser, der er foretaget siden 1872, kommer man frem til, at der er registreret cirka 900 forskellige plantearter på Endelave. Så mange arter er det dog ikke muligt at finde i dag, da flere af planterne med stor sandsynlighed er forsvundet, det gælder f.eks. Rundbælg, Løgkarse og Bakke-Tidsel. Mange af de registrerede arter er endvidere forvildede haveplanter, og af de 900 fundne arter er 125 alene mælkebøttearter og brombærarter, så det reelle artsantal i dag på Endelave skønnes at være cirka 700, hvilket også er et pænt antal for så lille en ø.
 
 
 
Skov og krat
Størstedelen af Endelaves skovområder ligger i øens østlige halvdel, d.v.s. ved Øvre og Lynger samt ved Louisenlund. Ialt 40 hektar ialt er dækket med skov, krat og beplantninger, hvoraf skoven ved Louisenlund er størst med 14 hektar. Louisenlundskoven er en blandet løvskov med bl.a. Slåen, Engriflet Hvidtjørn, Stilk-Eg, Alm. Røn, Ask, Hassel, Benved, Vorte-Birk og Bøg. Især den sydlige del af denne skov er frodig, og mange steder får den lov til at passe sig selv. Mange af de urter, der gror i skovbunden, har været brugt som lægeplanter, det gælder f.eks. Hvid Anemone, Knoldet Brunrod, Dansk Ingefær og Alm. Mangeløv.
 
 
oevre
 
Kysthede og overdrev
Hede- og overdrevsplanter vokser på tør, mager og sandet jordbund, som på Endelave bl.a. findes på nordøen. Øvre består af et ca. 185 hektar stort område med strandvoldssletter, som er bygget op af en række sydøst til nordvest gående krumodder, hvoraf de ældste er de sydligste. Størstedelen af dette område har været lynghede, men er i løbet af 1900 tallet svundet ind, og i dag har arter som Alm. Bjergfyr, Revling og Bølget Bunke overtaget lyngens plads på store arealer.
Tørre, sandede strandoverdrev findes mange steder på Endelave, f.eks. ligger sommerhusområdet ved Lynger på et strandoverdrev. Eksempler på de sandede overdrevs planter er Håret Høgeurt, Prikbladet Perikon, Gyvel, Gul Snerre og Alm. Torskemund.
 
 
perikon
 
Strand, strandvold og strandeng
Den yderste del af stranden er uden vegetation, men mange steder kan planter som Strandarve, Strand-Mælde og Alm. Strandkamille gro lige indenfor den højeste vandstandslinie.
Næsten hele øen rundt er der stenede strandvolde, de mest karakteristiske findes ved Øvres østside, hvor voldene er både brede og meget stenede. En af karakterplanterne her er Strandkål, hvis unge skud og blomsterknopper kan spises, og tidligere blev brugt mod skørbug.
Endelave har over 100 hektar strandeng, der for størstedelens vedkommende desværre ikke afgræsses mere. Derfor fortrænges den lave vegetation efterhånden af høje urter, græsser og buske. Øens største strandengsområder findes ved Kloben, ved Flasken og ved vestsiden af Øvre. Flere af strandengens planter har været brugt som lægeplanter, f.eks. Læge-Kokleare, Strand-Malurt og Strand-Asters.
 
 
 
Vandhuller, grøfter og kær
Der findes kun få ferskvands-vandhuller på Endelave og antallet af plantearter i dem er lavt. Grøfter med ferskvand findes derimod mange steder, f.eks. i form af afvandingsgrøfter fra eng- og kærområderne i Lynger og Louisenlundområdet. Hvor grøfterne får lys nok, er der mange plantearter, bl.a. Gul Iris, Alm. Mjødurt og Vand-Mynte - arter der alle har været brugt medicinsk.
En stor del af Øvre består af hedekær med vandfyldte eller fugtige lavninger, og i disse kær vokser mange interessante planter, bl.a. er her fundet så sjældne arter som Fin Bunke, Liden Ulvefor og Brun Næbfrø.

Endelave Lægeurtehave   -    Søndermølle 29    -    8789 Endelave    -    Tlf. 75 68 96 95    -    info@endelave-laegeurtehave.dk