Aktuelt


Generalforsamling: 4.3. 2017 kl 14.00 til 15.30 i lægeurtehaven
Haven åbner: 1. maj 
Grundlovsmøde: 5. juni kl. 11.30 - 14.00.

 



 

Åbningstider

Fra 1 maj – 1. oktober
dagligt åbent 10 - 16
 
Tirsdag lukket,
undtagen i skolernes sommerferie

Entre til besøgshaven

Voksne 20 kr.
Børn under 14 år gratis
Fri adgang til butik og café
Rundvisning og guidning kan bestilles
.

Se vores smiley

smiley

Læs mere om temaer fra infotavlerne

Tavle nr. 3. Vadehav

På Endelaves vadehav kan du gå tørskoet rundt ved lavvande, og blive knæ-våd ved højvande 6 timer senere. Forskellen på høj- og lavvande varierer, men kan være op til 1 meter på samme dag.

Vadehavet er dannet af tidevandet. Man kan se, hvordan havet trækker helt ind over vaderne og langsomt løber retur igen. Havet medbringer sand og slik, der afsættes på vaden, når strømmen vender. Specialist-planterne der gror her, holder på sand, ler og slik. Sådan dannes hele tiden langsomt mere land. Når landet er vokset så meget, at det ikke længere overskylles af normal højvande, kommer andre planter til –og der dannes strandeng (se nedenfor). Ved storm stiger højvandet langt over normalt og oversvømmer store arealer. Om vinteren oversvømmes Strandvejen og må årligt retableres. Vadehavet er hjem for enorme mængder af planter, mikroalger og smådyr som snegle, muslinger og krebsdyr. De er igen føden for de meget store bestande af vadefugle, gæs og ænder året rundt. Endelaves vadehav er natur i verdensklasse. Og beskyttet ved lov. Fra fugletårnet er god udsigt over vaden.

Tavle nr. 3. Strandeng

Strandenge er hav-nære arealer, der med tiden er vokset så meget af det materiale, havet har afsat på engene, at de nu ikke længere overskylles af normal højvande. På strandengene oplever man de vidtstrakte, grønne engflader, vandet, de græssende kreaturer, specielle planter og en rigdom af forskellige farver og lyde. Den største og nok flotteste strandeng ses ved Flasken langs Strandvejen. Her kan man også se ”loer” skære sig gennem engen. Loer er naturlige tidevands-render, der dræner engene, når de oversvømmes. Samspillet mellem strandengen ved Flasken og vadehavet udenfor har stor betydning for øens rige fugleliv og området er yngleplads for en række kystfugle, blandt andet strandskade, vibe og rødben.

På strandengen overfor lossepladsen ser man en masse tuer. Der er den gule engmyres tuer. Gule engmyrer lever en underjordisk tilværelse. De lever af sukker-sekret fra bladlus, som suger saft af rødderne fra strandengens planter. Myrerne ”holder” bladlus og flytter dem fra sted til sted, så de altid har optimale livsvilkår. De tager også bladlusenes vinteræg med ind i tuen, så de sikres bedst muligt til næste år. Tuer af Gul Engmyre finder man kun i områder, der har været konstant græssede i årtier. De har speciel vegetation. Vigtigt at græsse strandeng, På strandengen i Flasken er udsat Galloway-kvæg som naturpleje. Kvæget holder vegetationen nede og forhindrer, at strandengen springer i rør. Strandeng er beskyttet naturtype.

Tavle nr. 3. Fugle

Mange af Endelaves karakteristiske ynglefugle er trækfugle, der flyver sydpå om vinteren, Andre fugle er blot trækgæster, der ”kommer forbi” forår og efterår på vej nord- eller sydpå. Eksempelvis raster Hjejler i titusindvis på øen inden de drager videre. Atter andre er standfugle, som vi har fornøjelse af hele året, eksempelvis Gærdesmutte, Solsort, Skovspurv og Krage. Endelig er der vintergæsterne, der kommer oppe nordfra og overvintrer. Det gælder især store mængder af vandfugle som Ederfugl, Hvinand og Knortegås

 

Tavle nr. 6. Agerlandet

Hvis man for 8.000 år siden sejlede ind mod Endelaves kyst, ville man se en tætdækkende urskov af mest lind, elm og eg. Jægere boede ved kysten og jagede urskovens vildsvin, elge, urokser mm. I den sene stenalder for omkring 5.000 år indførtes landbruget i Danmark. På Endelave begyndte skovrydningen formentlig også og man begyndte at dyrke byg/hvede og holde husdyr. Siden har agerbruget præget Endelaves udseende. Endelaves kulturlandskab er åbent land med kornmarker adskilt af utallige levende hegn og grøfter. Traditionelt landbrug som i 1950-erne– med husdyr, flere afgrøder, omdrift, brakmarker og lidt eller ingen sprøjtning, er godt for naturen og giver en betydelig mangfoldighed i naturen. Den type landbrug ses stadig på Endelave i dag. På fastlandets storlandbrug, ser man kæmpemarker uden levende hegn og med ensartede afgrøder. Det er økologiske ”ørkner” med mangel på føde, selv for dyr som vibe, lærke og hare, der ellers er tilpasset det åbne land.

Endelaves frodige agerjord og milde klima er ideelt til frugt og grønt og øen har mange frugttræer, der bugner af frugt om efteråret. Tidligere leverede mange bønder frugt med færgen bl.a. til Horsens. Omkring 1900 sejlede Endelavitterne selv deres frugt og grønt til Horsens, Juelsminde og Bogense, hvor de solgte det. I dag har frugt og grønt mistet deres økonomiske betydning. Grøntsager sælges til turisterne og frugt er til eget brug. Resten har solsorte, kaniner og rådyr nytte af vinteren igennem.

Tavle nr. 6. Levende hegn

Endelaves ager er gennemkrydset af talrige, meget smukke levende hegn. De fungerer som markskel og har eksisteret i flere hundrede år. Skellene er fra gammel tid beplantet med bla. poppel. De blev (og bliver stadig) regelmæssigt stynet (skåret ned), så man kunne bruge de afskårne grene til brænde, hegning, tømmer mm. En betydende del af agerlandets vilde dyr og planter findes i og ved de levende hegn, der således fungerer både som opholdssteder og spredningskorridorer. I forhold til øens størrelse optager de levende hegn et betydeligt areal og det er vigtigt for både landskabsoplevelsen og den vilde natur, at hegnene bevares. Man ser ikke ret mange andre steder i landet så tætliggende, brede og velbevarede markhegn. Det er helt specielt for Endelave og de bidrager væsentligt til at opretholde en mangfoldig natur.

 

Endelave Lægeurtehave   -    Søndermølle 29    -    8789 Endelave    -    Tlf. 75 68 96 95    -    info@endelave-laegeurtehave.dk